Guide: Rabarber

Rabarber

Rabarber - Rheum rhabarbarum på latin - stammer oprindeligt fra Øst-Europa og Asien. Den er en flerårig plante, der i dag er udbredt på det meste af den nordlige halvkugle og kan vokse steder som Sibirien og Alaska. Rabarber er en af de få afgrøder, der trives fint på Færøerne.

‍

Gode grunde til at dyrke rabarber i din have

Rabarber passer perfekt til det danske klima. Efter en kort etableringsperiode får planten kraftige rødder, der kan hente vand dybt nede, og den kan derfor klare lange tørkeperioder. Når den først er etableret, kræver den derfor nærmest ingen pasning.

Det lave behov for vanding gør rabarber til en meget bæredygtig afgrøde, og når vi høster den i haven, har den slet ikke noget CO2 aftryk.

Rabarber har været brugt til både mad og medicin i mindst 2000 år, og formentlig meget længere. Den blev for alvor populær i Danmark i starten af det 18. århundrede, da sukker blev billigere og mere udbredt.

‍

Spis rabarberens stængler - ikke bladene

Rabarberens stængler er den spiselige del, mens plantens rødder kan bruges som medicin. Til gengæld er bladene giftige, bl.a. på grund af store mængder oxalsyre og antraquinon. At spise rabarberblade kan forårsage alvorlige forgiftninger med alt fra opkast og diarre, til kramper og død. Bemærk at bladene også er giftige for kæledyr og husdyr.

‍

Rabarber-sorter:

Der findes omkring 60 sorter af rabarber, og de er meget forskellige. Det kan derfor godt betale sig at undersøge hvilken sort der passer bedst til dig og din have:

Nogle rabarber-sorter bruges udelukkende til medicin, mens andre dyrkes for de spiselige stængler. Nogle er tidlige, andre sene. Nogle meget sure, andre knap så sure. Nogle rabarber har fine små røde stilke, mens andre har kraftige stilke, der kan blive op til 1,5 meter høje. Nogle er sartere end andre og mere modtagelige for sygdomme. Spørg dine naboer, hvilken slags der gror bedst i jeres område, læs om mulighederne på nettet og få vejledning hos din lokale planteskole.

‍

De to mest almindelige rabarber i danske haver

‍

Jordbærrabarber:

Jordbærbarber er en af de mest populære rabarber-typer. Har jordbærrøde stængler og en sødere smag end de fleste andre rabarber-sorter - men er stadig sur uden hjælp fra ingredienser som sukker. Jordbærbarber er mere hårdfør end fx vinrabarber, men giver et lavere årligt udbytte.

Vinrabarber:

Vinrabarber er populær fordi den giver stort udbytte af rødvinsfarvede stængler. Smagen er mere syrlig end jordbærrabarber og planten er mindre hårdfør, så den skal beskyttes under kolde vintre. Dæk planten med de sidste blade i efteråret, og tilføj gerne møg eller kompost og evt. et lag halm.

‍

Dyrkning af rabarber

Du kan købe rabarber-planter der er klar til udplantning i havecentre og planteskoler, men har du selv eller en god ven nogle større planter kan du også rodformere nye planter.

Frø-formering: 

Vi kan ikke anbefale at du bruger energi på at høste og så dine egne rabarberfrø. Rabarber-planter fra frø er IKKE identiske med moderplanten og bliver ofte kraftige planter med grønne, sure stængler. Hvis du vil eksperimentere med frøformering, vil vi anbefale at du køber frø fra en erfaren udbyder.

Rodformering: 

Rodformering er den metode vi kan anbefale når du vil have flere rabarberplanter. Du kan rodformere i det tidlige forår, når rabarber-planten har knopper eller i september-oktober hvor planten har samlet nye kræfter efter høst og blomstring.

Rodstokken kan deles med en spade, når planten er mindst 3-4 år gammel. Der skal være minimum en knop på hver stykke rod der deles fra.

‍

Sådan planter du nye rabarber

Dine nye rabarberplanter kan plantes ud  i haven hele året, så længe der ikke er frost. Hvis du kan vælge, er det bedste tidspunkt at plante rabarber dog om efteråret, hvor naturen sørger for det meste af vandingen.

Rabarber vokser bedst i næringsholdig og muldrig jord, og står bedst i læ, med fuld adgang til sol.

Rabarberplanten kan med tiden blive stor og fylde mere end 1 m2, så plant dem med godt en meters afstand.

Planten kan blive op til 25 år, men er mest produktiv fra 3. til 15. år

Det er værd at undgå at høste stængler fra planten de første to år, så den bliver ordentligt etableret og derfor giver et meget større afkast fremover.

Vanding af rabarber:

En nyplantet rabarberplante bør vandes ugentligt. Mange små vandinger i overfladen gør arbejdet alt for nemt for rødderne, så sørg i stedet for at vande i dybden, med lidt længere mellemrum, så planten tvinges til at udvikle dybe rødder. Når først planten er etableret, er vanding til gengæld kun nødvendigt i meget lange tørkeperioder, hvis bladene ser slatne ud.

Gødning:

Ligesom for størstedelen af planter i din have, kan et årligt lag kompost eller møg fra fx heste dække gødningsbehovet hos rabarber. 

Nogle typer dyregødning kan kræve, at den først udvandes af regn og sne over en vinter, eller at den blandes op med jord, for ikke at svitse dine planter. En god vejledning er på vej her til GoGetGreens guide-samling. 

‍

‍Blomstring:

Næsten alle rabarbersorter sætter et stykke inde i høst-sæsonen en stor flot blomsterstængel, med mange cremefarvede blomster, som pynter i haven.

Blomstringen kræver meget energi fra planten, så du kan med fordel fjerne blomsten, hvis planten ikke er så stor, så der går mere kraft til udvikling af selve planten og stænglerne. Ved at have tilpas mange rabarberplanter giver du plads til at lade nogle planter blomstre, og stadig have nok rabarberstængler at høste.

‍

‍

Høst:

Rabarber kan normalt høstes fra april til Sankthans, 24. juni. Herefter har planten brug for at samle energi til næste års høst. Derudover stiger indholdet af oxalsyre i rabarber hen over sommeren og gør dem uegnede til at spise

Nogle nyere sorter er dog udviklet til senere høst og kan høstes 2 gange om året eller frem til august.

Høst altid de yderste stængler og aldrig midten af planten hvor de nye skud sættes.

Stænglerne høstes ved at trække dem fri af planten. Når stænglen fjernes helt, får det planten til at sætte nye stængler, så skær endelig ikke med en kniv.

Den nederste del af stænglen har også den bedste smag, så få det hele med.

‍

Tip til tidlig rabarber-høst :

Du kan begynde at høste dine rabarber tidligere ved at sætte en stor rabarber-krukke eller mørk balje over planten i februar. Det manglende lys og den øgede temperatur giver hurtigt voksende, lange, lysere stængler med et lavere indhold af syre.

‍

‍

‍

‍

Tilberedning:

De fleste har deres egne barndomsminder om opskrifter med rabarber, men her er lidt ideer til at bruge dine friske rabarberstilke.

• ‍Syltetøj/marmelade:

Rabarber og vanilje er en klassiker, men rabarber kan med succes blandes med

de fleste søde bær.

• ‍Fermentering:

Fermenterede rabarber får en kompleks lækker smag og så bevares deres sprødhed.

• Tærte eller crumble
• Bagte rabarber til det salte køkken
• Søde supper eller rødgrød
• Kombucha
• Saft
• Rabarbervin og cocktails
• Rabarberrod tørret til te

‍

Rabarberstænglers næringsindhold:

Godt at vide om nærings-profilen for rabarber:

• Højt fiberindhold
• vitamin K1 og C, Kalium, folat og antioxidanter
• Indeholder både citronsyre, oxalsyre og æblesyre

‍

Om oxalsyre:

Store mængder af oxalsyre i kosten er skadeligt, men i moderate mængder er der ingen grund til bekymring. Har du tendens til nyresten, bør du dog undgå rabarber.

Rabarber-roden som medicin

Rabarberens rod har været dyrket i mange tusind år for egenskaber som:

• Antiinflammatorisk
• Antibakteriel
• Afførende
• Afgiftende
• Blodrensende
• Styrkende for lever og galdeblære

‍

Søg selvfølgelig råd og vejledning af nogen der har grundig erfaring med plantemedicin hvis du er nysgerrig på de mange muligheder.

‍