Guide: Mælkebøtter

GoGetGreen guide: Mælkebøtte

‍

Man siger at kært barn har mange navne, og mælkebøtten menes at have mere end 125 danske navne. Blandt dem er fandens mælkebøtte, lusekonge, hundeurt, troldblomst og troldheks og det lyder jo ikke ligefrem som kærligheds-erklæringer.

Mælkebøtten er nok en af de mest misforståede planter vi har herhjemme, og mange har et anstrengt forhold til den. Både private haveejere  og kommuner bekæmper den med liv og sjæl, og bredspektret gift har alt for længe været en populær måde at bekæmpe den på. Men mælkebøtten er en gave og jeg synes derfor den fortjener at blive hyldet for alle de fantastiske egenskaber den har, både i haven og i maven på mennesker og dyr.

‍

Almindelig mælkebøtte/Løvetand

(Taraxacum officinale):

Mælkebøtten er en af verdens største plantefamilier, med ca. 23.000 arter på verdensplan, hvoraf 420 gror i Danmark. Det kan være svært at se forskel på mange af dem, men de er heldigvis allesammen spiselige. Mælkebøtte er nært beslægtet med cikorie, som er anset som en vigtig råvare i mange lande. 

Fra ukrudt til superhelt

Mælkebøtten omtales oftest som ukrudt, men betegnelsen ukrudt er jo et udtryk for en plante der vokser et et sted hvor mennesket synes den ikke er velkommen.. Med vores stigende bevidsthed om økosystemer, klimaforandringer og fødevaressikkerhed, tror jeg at vi begynder at se meget mere påskønnelse af den smukke gule blomst og dens evne til at klare sig, uanset hvad vi udsætter vores planet for. Mælkebøtte-planten er omkring 30 millioner år gammel og menes at have været brugt af mennesker gennem hele vores historie. Kun de sidste få hundrede års besættelse af snorlige haver og nydelige flisegange har givet os et mere køligt forhold til den bomstærke plante. 

»De gør det stadigvæk, de skiderikker!«

Se hvad Søren Ryge siger om den misforståede kamp mod mælkebøtterne her

‍

Mælkebøttens rolle i haven:

‍

Føde for hele økosystemet

Mælkebøtten er en af de planter der har aftagere i hele økosystemet, fra de mindste bestøvende insekter til de største pattedyr.

Mælkebøtte blomstre som en af de første planter i foråret og er defor en vigtig fødekilde for både insekter, frøspisende fugle, egern og råvildt som har manglet føde vinteren igennem.

Giver din køkkenhave bedre høst

Hvis mælkebøtten får lov til at blomstre færdig og smide frø, stopper den med at blomstre og samler kræfter til næste sæson. Hvis man derimod klipper den ned, bliver den ved med at sætte nye blomster hele sommeren igennem. Det kan derfor være værd at overveje at have et stykke med blandet græs og mælkebøtter tæt på din køkkenhave, hvis du vil sikre masser af pollinerende insekter, der bestøver grøntsager og frugt.

Jordforbedring

Mælkebøtten får en kraftig, dyb pælerod, som kan forgrene sig bredt ud og løsne jorden omkring sig, så vores gode kompost-producerende regnorme og mikroorganismer kan komme til i jorden. Roden henter også vigtige vitaminer og mineraler op fra undergrunden og efterlader dem i topmulden, når bladene dør.

Klimasikring

En ‘perfekt’ græsplæne uden mælkebøtter kan ikke optage meget vand når det regner, da græsrødder er tynde og kun gror i jordoverfladen. Jo flere og jo ældre mælkebøtter du har i haven, jo mere vand kan jorden optage. Med det ændrede regn-mønster, hvor vi nu får mere intense regn-episoder, er det god viden.

‍

Mælkebøttens vækst og formering

Mælkebøtten kan gro overalt i verden - Arktis foreløbig undtaget - i al slags jord, inklusiv sand og klitter, og den kan ovenikøbet bryde igennem asfalt. 

Den er en pionerplante, hvilket betyder at den er blandt de første planter, der kommer frem på bar, hård eller gold jord. Derfor er den også hurtig til at spire i staudebede der er i dvale og køkkenhaver der ikke har bunddække.

Planten bliver størst, og smager bedst, når den står i næringsholdig muldjord i halvskygge. Mælkebøtte spreder sine frø med vinden, og det er påvist at frøene kan krydse kontinenter med de rigtige vinde! 

Mælkebøtte behøver reelt ikke at blive bestøvet og kan sætte frø uden at blive befrugtet  - den kloner sig selv. Mælkebøtten er altså fuldstændig uafhængig af både dyr og insekter, selvom mange er afhængige af den.

Mælkebøtte er en flerårig urt, der blomstrer når den er 2 år. Blomsten er en kurveblomst og består af op til 150 små blomster, som hver er propfyldt med pollen, til glæde for alle vores insekter.

‍

Høst

‍

Mælkebøttens blade og små knopper kan høstes fra marts til april. 

Høst bladene inden de bliver store og mørkegrønne - mælkebøtter smager bedst når de vokser et sted med skygge, da solen får planten til at producere flere bitterstoffer.

Ligesom med rabarber, kan du sætte en spand over en eller flere mælkebøtter, så det skærmer for solen. Så bliver bladene lange og blege, og får en meget mildere smag.

‍

Blomsterknopper og kronblade fra mælkebøtten er bedst fra april til maj.

‍

‍

Kost

Mælkebøtten er rig på kulhydrater, A- B- C- og K-vitaminer, calcium, kalium, jern, zink, mangan og bitterstoffer som taraxsterol og taraxin

‍

Sådan bruger du mælkebøtte

Mælkebøtte er en ægte superfood og ALT kan spises, rod, blade, blomster, frø og stilk:

Bladene

• Bruges som spinat og friske i salat, ligesom bitre salater
• Tørret til the

Blomster

Mælkebøtte-blomster kan bruges til:

• Sirup
• Saft
• Vin
• Salat
• Syltede eller fermenterede blomsterknopper - lidt som kapers
• Pandekage-fyld:
  
  • Herhjemme fejrer vi forårets ankomst med pandekager af nyudsprungne mælkebøtte-blomster:
    
    • Skyl blomsterne i saltvand, så du er sikker på at alt levende forlader dem
    • Hak blomsterne i mindre stykker og tilsæt dem i dejen til en tyk, amerikansk pandekage‍

Roden

• Skrælles, blancheres, steges og spises hel
• Tørres til koffein-fri kaffeerstatning
• Ingrediens i root beer

Medicin

De gode effekter fra mælkebøtten betyder, at den findes i mange kommercielle urte-teer og kosttilskud. Det er hovedsageligt mælkebøtte-roden der bruges medicinsk, men på det seneste er bladene også blevet mere interessante. Vi glæder os til at følge med i udviklingen.

Mælkebøtten bruges bl.a.:

• Mod uren hud
• Antiinflamatorisk
• Immunbooster
• Nyre- og lever-problemer
• Vanddrivende
• Fremmer fordøjelsen pga. bitterstoffet taraxin som findes i saften
• Stimulerer fordøjelsen, så der udskilles affaldsstoffer.
• Stimulerer produktionen af galde, som hjælper til at nedbryde fedt i kroppen, inklusive kolesterol.

‍

Andre måder at bruge mælkebøtte på 

‍

Tekstilfarvning

Kronbladene fra mælkebøtte kan bruges til at farve tøj gult uden kunstigt fremstillede giftstoffer. 

‍

Kommerciel brug

Mælkebøtten udskiller ethylen, ethen-gas, som bruges til at modne frugt, bl.a. avocado.

Saften indeholder latex og russerne brugte den til at lave gummi under 2. verdenskrig. Den produktion er blevet taget op igen og der arbejdes på at lave mælkebøttegummi, som kan bruges i bl.a. bildæk.

Ingeniørkunst

Mælkebøttefrø har inspireret ingeniører: Deres opbygning har inspireret til at forstå bevægelse og vægtreduktion i byggeri, og deres flyveevne har inspireret til designet af letvægtsdroner.

‍

Har du andre gode måder at bruge den gule power-plante på? Del den gerne med os i kommentarerne.

‍