Bæredygtig jul
Bæredygtig jul
Klimaforandringer betyder, at vi skal kigge længere og længere efter hvid jul.
Vi har samlet vores inspiration til at gøre hjerternes fest lidt grønnere.
GoGetGreens syv trin til en grønnere jul:
1: Køb bæredygtig pynt:
Køb ind på GoGetGreen og find juledekorationer og kranse eller materialer til selv at lave dekorationer, fra dine lokale bæredygtige blomsterbønder, gårdbutikker og private haver.
Kig efter materialer som:
- Gran, kogler, kristtorn, troldegrene, pigeonæbler, mos, halm, røde vinterbær, tørrede lokale blomster
2: Saml selv din pynt:
Gå en tur i skoven og saml ind til juledekorationen.
Du må tage en posefuld med fra skoven og tage gran fra træer der er over 10 meter høje - læs om reglerne fra Miljøstyrelsen her
3: Vælg lokalt grønt:
Køb lokale råvarer i sæson til julebordet:
- Rødkål, kartofler, rodfrugter, løg, æbler, nødder, tranebær m.m.
4: Vælg lokalt kød:
Spiser du kød, så køb det fra små bæredygtige producenter med blandet landbrug, hvor dyrene ikke bliver fodret med importeret foder (soja) og græsser på marker der ikke bliver pløjet.
5: Vælg lokale gaver:
Køb værtindegaver og julegaver på GoGetGreen-appen.
- Lokale tørrede blomster, vin, mjød, sæbe, creme af bivoks/propolis, masser af andre hjemmelavede og lokale produkter
6: Pak bæredygtigt ind:
Glittet julepapir kan ikke indgå i papirgenbrug, og skal i restaffald.
Der er masser af gode alternativer, fra brunt papir, over aviser, til genanvendelige gaveposer eller omslag af stof, som kan bruges i mange år fremover.
Det japanske ord for den type indpakning er furoshiki - søg på nettet og find inspiration til en smuk og bæredygtig måde at give en gave.
Se fx denne guide fra Kirppu, hvor du samtidig kan finde inspiration til gaver der belaster kloden mindre
7: Og så er der juletræet:
Danmark er den største producent af juletræer i verden og hvert år bliver der solgt 1,5 millioner juletræer i Danmark og 10,5 millioner eksporteres til udlandet.
Juletræet som vi kender det er desværre ikke bæredygtigt. Vi fælder et træ, som har taget 8 – 10 år at dyrke, for at vi kan nyde det i nogle få dage eller uger.
Hvis det bare havde stået og hygget sig i naturen i de 10 år, kunne det måske bedre glide ned. Men de første 3 år står et juletræ typisk på en planteskole med vanding, lys, og kunstgødning, hvorefter det plantes ud i plantager. I 98% af tilfældene er danske juletræer dyrket med intens brug af sprøjtemidler og alene i Danmark bruger producenterne omkring 25 tons glyphosat (Roundup) hvert år, til at sprøjte juletræer og klippegrønt.
Heldigvis er der mere og mere efterspørgsel på økologiske juletræer, som dog stadig kun udgør 2% af den danske produktion. Du kan tage et grønnere valg, og opfordre venner og familie til at gøre det samme. Grundvandet vil takke dig.
Bliv endnu klogere på den danske juletræ-produktion og bæredygtighed hos Danmarks Naturfredningsforening her
Sådan gør dit juletræ mere bæredygtigt
- Vælg økologisk dyrkning
- Vælg lokalt dyrket rødgran til dekorationer og juletræ
Rødgran er hjemmehørende i Danmark og vokser derfor bedst og sprøjtes meget mindre end andre sorter. (Normannsgran er mest populær, men også den sort der sprøjtes mest)
- Lad være med at lede efter det 'perfekte' juletræ:
Hvert år smides der store mængder fældede træer ud, som aldrig bliver brugt som juletræ, fordi de er asymmetriske eller på anden måde har skader fra vækstperioden. Fejr naturen og dens mangfoldighed med et træ der ikke ser ud som om det er skabt på en fabrik.
Gentænk potten
Juletræ i potte er en god ide, så længe træet KUN står inde på selve juleaften og får masser af vand. Træet kan nemlig ikke tåle den store temperaturforskel på ude og inde, og de fleste træer dør efter brug. Et pottetræ der kun bruges en gang er ikke bæredygtigt.
Er det frostvejr, har træet brug for at akklimatisere i en mellem-temperatur, inden det kommer indenfor i stuetemperatur. Vær kritisk over for firmaer der sælger pottetræer og påstår at de henter træet til udplantning efter jul. Der er mange beviser på at kunderne ikke får hvad de bliver lovet.
Køb kun pottetræer, der er dyrket i potte.
Dem der graves op og sættes i potte, overlever ikke.
Vi har et pottetræ i familien, der efterhånden er blevet brugt i flere år, men det kræver virkelig at man har respekt for træet og ikke udsætter det for længerevarende varme eller tørke.
Har du købt et fældet træ, kan det gøre gavn i haven når julen er slut:
- Brug grene til at beskytte sarte planter i haven for frost
- Brug nåle og små grene til at jordforbedre dit surbundsbed
- Brug grenene i en kvasbunke eller kvashegn, til gavn for pindsvin og insekter
Vi ønsker alle en glædelig, grøn jul
Hvordan balancerer du hygge og helligdage?
Del gerne dine bedste bæredygtige jule-ideer i kommentarerne
Download GoGetGreen app
Gå på opdagelse i vores blogindlæg
Hold dig opdateret på sæsonens råvarer, lær nye dyrknings-tricks
og meget mere med vores blogindhold
Den vil være synlig, når den er blevet godkendt af en administrator.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Suspendisse varius enim in eros elementum tristique. Duis cursus, mi quis viverra ornare, eros dolor interdum nulla, ut commodo diam libero vitae erat. Aenean faucibus nibh et justo cursus id rutrum lorem imperdiet. Nunc ut sem vitae risus tristique posuere.